
Why is the sand so white on the Florida Panhandle?

Where the Wild Things Run

Seagrove Village Market

Welcome To Our New Website
Home sweet home, though we like to sail the seas and cross borders, to meet new people, taste new food and experience different cultures, we have lived on the farm for 14 years. For many years we had sheep, Islandic horses, chickens, dugs and dogs. We lived off the sheep, selling the meat and making soft interior of the fur, but today we only have a couple of barn cats and a few chickens, that provide us with hide and seek and a few eggs if lucky. 🙂
SJOVT FOR BØRN
Fra halsbrækkende action til sarte sommerfugle i alle regnbuens farver og hjemmelavede karameller med smag af fløde, mynte, peanut eller hyldeblomst. Børnefamilier på Bornholm keder sig aldrig.
Opalsøen – halsbrækkende aktiviteter
Er man til halsbrækkende aktiviteter, er Opalsøen det helt rigtige sted at befinde sig. Her kan man blandt andet give sig i kast med grænseoverskridende oplevelser som klippeklatring, rappelling, udspring og ikke mindst svæveture med Danmarks længste tovbane. Fra 50 meters højde kaster man sig ud over Opalsøens klippeside kun iført badetøj og seler for at drøne de 290 meter ned mod den modsatte bred. På vej ned snuser man til en tophastighed omkring 60 kilometer i timen. Til sidst rammer man vandet, hvor man, så godt som man kan, må forsøge sig med improviseret vandski – uden ski – inden man med et stort plask tumler omkuld. Det lyder farligt, men det er det ikke. Til gengæld er det stærkt vanedannende.
Adresse: Opalsøen, Hammersøvej 1, Allinge
Telefon: + 45 70 22 26 48
Transport: Parkering ved Hammersøen. Bus 1, 2 og 7
Åbningstider: Åbent i skolernes sommerferie alle dage fra klokken 10 til 17 150 kr. for den første tur og 50 kr. for de efterfølgende
Karamel Kompagniet – hjemmelavede lækkerier
Den lille butik er proppet med børn, der trykker næserne flade mod ruden ud til kogeriet. Men det ser også lækkert ud, når den endnu ufærdige, lysebrune karamelmasse trækkes og vrides for at opnå den helt rigtige, bløde konsistens. Fløde-, mynte-, peanut- og hyldeblomstkarameller er blot nogle af de smagsvarianter, der langes over disken som smagsprøver i den lille butik, så man kan finde sin favorit, før man køber. Ud over de hjemmelavede karameller sælger Karamel Kompagniet også specialimporteret lakrids, bolsjer og slik, der kan gøre selv de mest sukkerforskrækkede voksne til sliksultne børn igen.
Adresse: Holkavej 2, 3760 Gudhjem
Telefon: + 45 56 44 22 55
Transport: Bus 3 og 7
Hjemmeside: Karamel Kompagniet
Åbningstider: Marts: Onsdag til søndag fra klokken 11 til 15 April, maj og oktober: Alle dage fra klokken 10 til 17 Juni og september: Alle dage fra klokken 10 til 18 Juli og august: Alle dage fra klokken 10 til 22 November og december: Fredag til søndag fra klokken 12 til 16
Bornholms Sommerfuglepark – gå på opdagelse i troperne
Små søer, piblende vandfald og eksotiske planter så store, at man kan gemme sig i dem. I den tropiske varme blander hundredvis af dufte og farver sig under de høje palmer. På plantestænglerne maver kæmpe gul-sorte silkesommerfuglelarver sig af sted, og højt over hovederne skræpper farvestrålende papegøjer rundt fra træ til træ. Og overalt på buske, træer og frugter flyver blå, hvide, grønne, dybsorte, røde og gule sommerfugle frit omkring. Bornholms Sommerfuglepark er et stort tropisk opvarmet drivhus spækket med blomster, planter, fugle – og sommerfugle. På brede stier kan man på allernærmeste hold studere verdens største natsværmer atlasspinderen og den lille silkesommerfugl med de smukke kokoner.
Adresse: Gl. Rønnevej 14, 3730 Nexø
Telefon: + 45 56 49 25 75
Transport: Bus 5, 6 og 7
Hjemmeside: Bornholms Sommerfuglepark
Åbningstider: Fra maj til oktober: Hele ugen fra klokken 10 til 17 Entré: 65 kr. Pensionister og børn mellem 5 og 12 år: 55 kr. Børn fra 0 til 4 år gratis
NaturBornholm – rejs 1,7 milliarder år tilbage i tiden
Den ellers så sikre jord ryster under ens fødder, og mens dinosaurusserne brøler, stenblokke styrter til jorden og lavaen flyder fra vulkanerne, flyver man 1,7 milliarder år tilbage i tiden til dengang Bornholm blev skabt. NaturBornholm er et kæmpestort oplevelsescenter, der gennem en mængde aktiviteter giver mulighed for på helt nært hold at opleve, hvordan Bornholm er blevet til. Ved en lang række modeller kan man starte sine egne jordskælv, kreere sine egne bjergkæder og skabe vandreklitter og aflejringer ved at dreje, hive og vride på knapper og håndtag. Helt specielle er klippeblokkene med forstenede dinosaurusfodspor af en kæmpestor sauropod og en mindre stegosaur, der er fundet på Bornholm.
Adresse: Grønningen 30
Telefon: + 45 56 94 04 00
Transport: Bus 5, 6, 8 og 9
Hjemmeside: NaturBornholm
Åbningstider: Fra april til oktober: Hele ugen fra klokken 10 til 17 Ordinær: 95 kr. Pensionister og studerende: 85 kr. Børn mellem 5 og 11 år: 50 kr.